Ofte stillede spørgsmål angående Rage Room Ribe
Find svar på de mest almindelige spørgsmål
Vores Rage Room kan bookes torsdag, fredag og lørdag i tidsrummet kl. 10.00–19.00. Besøg er kun muligt efter forudgående onlinebooking.
Mød op 10–15 minutter før jeres bookede tid. Ved ankomst får I en kort sikkerhedsinstruktion og udleveret sikkerhedsdragt, hjelm, visir og handsker.
Herefter går I ind i Rage Room og smadrer de genstande, der er gjort klar til jeres booking. Når tiden er slut, afleverer I sikkerhedsudstyret igen.
Husk, at lukkede sko er påkrævet under hele besøget.
Indholdet varierer fra booking til booking. Det mest almindelige er service, krukker, glas, flasker og andre mindre eller større genstande.
Der kan også være elektronik som printere, fladskærmsfjernsyn, airfryere og gamle spillekonsoller. Vi kan dog ikke garantere bestemte genstande, da indholdet afhænger af, hvad vi har til rådighed på dagen.
I må også gerne medbringe egne genstande. Det kan for eksempel være en træls toaster eller et billede af en ekskæreste. Prisen reduceres ikke, selv om I selv tager ting med.
Vores Rage Room ligger bag bygningen og kan være lidt svært at finde første gang.
Når I holder på parkeringspladsen, skal I gå rundt om bygningen og fortsætte helt ned i bunden. Her finder I et stort skilt med teksten “Genbrugsbutik”. Indgangen til Rage Room ligger ved dette område.
Vores adresse er:
Bohrsvej 2, 6760 Ribe